Brugte generatorer


Dette indhold er sponsoreret

Udskiftning af en generator

Er bilens generator gået i stykker, eller er den bare slidt, er det tid til at få den skiftet ud. Du kan vælge at købe en helt ny, men du kan også overveje at gå med en brugt. Ved at købe en brugt generator kan du nemlig spare mange penge. Når du køber brugte dele, skal du være obs på at gøre et grundigt forarbejde, så du får valgt den helt rette reservedel. Vi ser i denne artikel nærmere på, hvad du skal være opmærksom på, når du køber en brugt generator.

Hvordan virker en generator?

En generator i en bil omdanner mekanisk energi fra motoren til elektrisk energi. Generatorer bruger en roterende magnet og en stationær spole til at skabe en vekselstrøm, som oplader bilens batteri og forsyner bilens elektriske system med strøm, mens motoren kører.

Når en generator går i stykker, vil bilen ikke kunne starte. Det vil også betyde problemer med de elektriske systemer i bilen, såsom aircondition, sædevarme, lygter og radio. En generators standardkomponenter vil også med tiden skulle udskiftes enten på grund af slitage eller for at sikre, at generatoren fungerer optimalt og med den største effekt.

Hvor kan du købe brugte generatorer?

Mange køber brugte reservedele til deres bil hos en autoophugger. Her vil du kunne finde mange forskellige reservedele til de fleste standardmodeller. Du kan dog ikke nødvendigvis finde alle dele til alle modeller, så måske ender du med at gå forgæves næste gang, du er forbi en autoophugger.

Et oplagt sted at købe brugte reservedele er på online shops. De har som oftest et kæmpe udvalg af brugte originale reservedele, og med få klik finder du hurtigt og nemt frem til netop den bildel, som du står og mangler. En anden fordel ved at handle online er, at du kan sidde hjemme foran skærmen og sammenligne priser, så du får den rette bildel til en fornuftig pris.

Sådan får du købt den rette generator

Inden du investerer i en brugt generator, skal du sikre dig, at den valgte generator passer nøjagtigt til din bilmodel og dens årgang. Herefter skal du undersøge generatorens tilstand. Det kan du gøre ved at tjekke for eventuelle skader eller slitage ved at tjekke komponenter som ledninger, kabeller og ventilatorrem. Hvis generatoren har været eksponeret for vand eller anden væske, kan der være sket tæring af generatoren.

Et vigtigt opmærksomhedspunkt ved køb af brugt generator

Selvom prisen på en brugt generator er lavere end prisen på en ny, er det vigtigt ikke at lade sig lokke af den gode pris. Der er nemlig et opmærksomhedspunkt, som du skal være obs på i forbindelse med køb af brugte generatorer.

Du skal være opmærksom på, at en brugt generator kan have en kortere levetid end en ny. Det vil især være tilfældet, hvis generatoren har været brugt intenst. Det vil nemlig betyde, at komponenterne er mere slidte. En generator, der derimod har været brugt på normal vis og er velholdt, kan sagtens præstere en god og lang levetid.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *