Vildeste elbil får en tur off-road inden den store crashtest


Allerede tilbage i sommeren 2013 fik man en snært af, hvormeget der kan presses ud af en 100% elbil. Her var det nemlig første gang jeg stiftede bekendtskab til det kroatiske bilmærket Rimac Automobili (se artikel fra denne dag HER!) og jeg må sige at jeg har været en kæmpe fan lige siden. Og så gør det jo heller ikke noget at Rimac Automobili er gået ind i et tæt samarbejde med Bugatti og skabt Bugatti Rimac, hvor hyper-elbilerne helt sikkert skal være deres fælles issue.

Nu har CEO Mate Rimac vist os, hvad der blandt andet skal til, når man skal igangsætte en produktion af hyperbiler. For én af de nødvendige gærde man ikke må springe over hvor det er lavest, er at ødelægge dem, altså gennemgå crashtest for at simulere alverdens ulykker og sørge for at fremtidige købere overlever en ulykke i bil ved de høje hastigheder som de nu kan præstere. Og netop den del hos Rimac Automobili må siges at være den dyrere del af udviklingen, inden deres prototype Nevera kan sættes i produktion.

Rimac har gennem de sidste 8 måneder testet 16 protyper af deres kommende model Rimac Nevera som får en prisseddel på 15 millioner kroner inden den obligatoriske afgift. De fleste af protyperne er blevet smadret op til flere gange og i videoen herunder præsenter Mate Rimac, at en kommende crashtestbil også kan bruges Off-Road inden den skal på hyperbil-kirkegård👇

Her er hvad man forventer af en Rimac Nevera’s specifikationer, når den lander i handlen

120 kWh batteri 

4 elektriske motorer, et til hvert hjul

Egenvægt på 2.150 kg

De 4 el-motorer leverer ialt 1914 hk med et vildt moment på hele 2360Nm

0 – 100 km/t er opgivet til under 2 sekunder og tophastigheden skulle være på 415 km/t 

En fuld opladning skulle give en 500 kilometers rækkevidde.

Rimac Nevera’en vil kun blive produceret i 150 eksemplarer og de er ikke alle solgt endnu, så læg en billet ind på én af de sidste og skriv at du læste dette hos “AmazingCars”, så er der måske en lille kommision til undertegnet