Nyhed – Lamborghini SC20 trackbaseret speedster med 759 hestekræfter


Lamborghini Squadra Corse kunne i sidste uge afsløre deres seneste skabelse, nemlig en Aventador-baseret speedster, magen til deres Aventador J fra 2012 (vist nedenfor).

Lamborghini Aventador J

Lamborghini Squadra Corse er deres officielle motorsportdivision, som de sidste par år har udviklet specielbiler ved hjælp af erfaringer fra racing. Den første var 2018s SC18, som blev fulgt i juli af Essenza SCV12, begge baneracere baseret på Aventadors undervogn. (Vist nedenfor)

Lamborghini Essenza SCV12

Den nye speedster, der går under navnet SC20, er designet til track, men kan sagtens køres på gaden. Målet var en ekstrem speedster, der indeholder aerodynamiske løsninger fra racing. Fortidens åbne Lamborghinis som Diablo VT Roadster, Veneno Roadster og ovennævnte Aventador J spillede også en rolle i udformningen af designet, ifølge Mitja Borker, Lamborghinis designchef.

Mekanisk er bilen mest beslægtet med Aventador SVJ. For eksempel kører SC20 Lamborghini’s velkendte 6,5-liters V-12, med en motorkraft på 759 hestekræfter. Motoren er sat sammen med Lamborghini’s unikke 7-trins gearkasse.
Alt det udvendige er fremstillet i kulfiber og fremhævet af aerodynamiske elementer for at øge downforce bedst muligt. Luftindtagene på fronthjelmen er inspireret af Huracan GT3 Evo racerbilen, mens sideelementerne kommer fra Essenza SCV12. Bagvingen er justerbar og har tre indstillinger.

Interiøret ligner det, du finder i Aventador og har en blanding af sorte og hvide farvetemaer. Naturligvis er de fleste overflader kulfiber, inklusive til instrumentbrættet, dørpaneler, midterkonsol, sæderammer og rat. Til dørhåndtagene har designerne brugt massivt aluminium, og ventilationsåbningerne skulle efter sigende være 3D-printet
Lamborghini har ikke sagt, hvor mange eksempler der bliver produceret, men projektet er blevet til for at tilfredsstille én kunde, så måske bliver det, det eneste eksemplar.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *