Danske Agile SCX er klar til at erobre de danske veje 10


Her er Agile SCX på visit ved SuperCar Day tilbage i 2017 på Sjællandsringen

Siden den spæde start tilbage i 2016, har jeg været mega fan af Agile Automotive – Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg virkelig ønsker at vi i Danmark får en nyt dansk bileventyr som vi kan være stolte af og som får den store bil-verden til at skrive om os som en bilnation. Vi har da tidligere haft danske bilproducenter som har prøvet lykken, men hvor mange kan huske dem nu? Den eneste som virkelig har bidt sig fast i hukommelsen hos mig, er nok Zenvo fra Præstø, men som desværre ikke er dansk længere, men nu er på russiske hænder.

Jeg har ved flere lejligheder været så heldig at løbe ind i både CEO Bo Ørbjerg og CTO Tim Hansen som er de 2 passionerede kræfter bag Agile Automotive. Og jeg har sågar også været passager i deres prototype-SCX på Sjællandsringen (Videoen kan ses HEROVER!) – En skøn oplevelse i den åbne sportsvogn med inspiration fra Lotus Elise.

Her ses prototype ved CHGP 2019

Bilen er en rigtig letvægts racer med teknologi fra Formel 1 på kun 580 kilo, idet dens karosseri og chassis udelukkende er bygget af kulfiber. Når man så vælger at smide en 1,6 liters Ford Ecoboost-motor med 300 hk bagved passagersædet får man en bil som kan kører fra de flest superbiler. Med den store motorydelse på 300 hk får den gadegodkendte Agile SCX en topfart på 240 km/t og i disciplinen 0 – 100 km/t klares det på 3 sekunder.

Prisen for en Agile SCX ligger på kr. 500.000,- Du skal dog forbi den danske statskasse og afregne moms samt registreringsafgiften oveni.

I øjeblikket er der vild gang i den på hjemmebanen i Vamdrup. Der lægges nemlig op til et stort presse-release af deres første gadelovlige superbil den 18. september. Agile har netop solgt deres første eksemplar til en dansk kunde og planlægger nu, at man inden udgangen af 2021 skal ha’ produceret yderligere 6 eksemplarer. For som Tim M. Hansen udtaler i forbindelse med den seneste pressemeddelse op til præsentationen af den gadelovlige SCX, “Vi har bygget en ekstrem køremaskine. Alle der kører i den, griner som en flækket træsko – det kan nok ikke rigtig beskrives, det skal bare prøves!”

En fed oplevelse i Agile SCX’en ved Supercar Day 2017

(Som skrevet længere oppe, har jeg tidligere haft fornøjelsen af at sidde med i deres prototype, så nu mangler kun prikken over i’et med en tur bag rattet for at kunne gå grinende hele vejen tilbage til tastaturet for at lave en bilanmeldelse)

TILLÆGS-KONKURRENCE:

VIND EN AGILE AUTOMOTIVE profilskjorte i størrelse ‘medium’ som kun benyttes af personalet på administrationsgangen.

  1. For at vinde den flotte sorte profilskjorte, skal Du støtte op om Agile Automotive på Instagram ved at følge dem 👉 https://instagram.com/agileautomotive
  1. Samt kommentere opslaget herunder med ordene “Agile SCX

Jeg udtrækker en vinder blandt alle jer som har deltaget søndag den 20. september 2020.


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

10 thoughts on “Danske Agile SCX er klar til at erobre de danske veje