Når grænserne igen åbner og vi vender tilbage til normale tilstande, hvor vi pakker bilen og køre sydover – Så læs lige nedenstående nye skærpede regler ved kørsel i Tyskland (Kilde: FDM). For som noget nyt forbydes enheder, der advarer mod politiets fartkontrol. En sådan udløser nu en bøde på 75 euro.
Forbuddet gælder også for danske bilister. Har man sådan en i sin bil, som app på sin telefon eller som funktion i sin GPS, er det vigtigt, at man slår den fra i Tyskland. Det anbefales at de gældende hastigheder og køre efter forholdene overholdes.
Tysklands nye skærpede bødestraf er blevet vedtaget tidligere i år og inkludere ligeledes overskridelse af hastigheder med mere end 21 km/t i byer. Lastbiler og busser på over 3,5 tons må fremover maks køre med op til 11 km/t, når de drejer til højre i et kryds. Ligeledes skal bilister holde 1,5 meters afstand, ved overhaling af cykelister i byer og udenfor byerne er kravet 2 meter. Der vil være et nyt skilt på udvalgte strækninger som helt forbyder overhaling af cykler og små scootere.
Endvidere skal bilister i tilfælde af kø trække ud til siderne, så der i midten åbnes en nødkorridor, på tysk ’Rettungsgasse’, så redningskøretøjer kan komme frem. Gør man ikke det, vil det fremover koste 200 euro, mens bøden for at køre i en nødkorridor nu går op til 320 euro. Her ledsages bøderne ligesom mange øvrige trafikforseelser af en måneds kørselsforbud og for tyskere et klip i deres kørekortsystem.
Læs hele artiklen fra FDM om de skærpede regler i Tyskland HER!