Hjemkaldelse af vores elskede Mini


Mini Cooper_xSå har man sørme prøvet det med…….. Men inden i skal høre mere om dette – Så vil jeg lige benytte lejligheden til at ønske jer et godt nytår og håber i er kommet godt igennem julemåneden.

Efter en skøn juleferie, så blev det atter hverdag. Og det allerførste brev som ramte mig i det nye år, da jeg tømte postkassen, var fra SKAT – Damn, hvad er det nu for udgifter, som jeg ikke har fået afklaret i 2017? Det er altså det første som ryger gennem hovedet med en afsender som denne.

Mini Cooper_1Jo, det var sørme en hjemkaldelse af vores næsten nye Mini Cooper Cabriolet som vi fik for kun 4 måneder siden.  Som man udtrykker det i brevet ”Som følge af den løbende kvalitetskontrol hos MINI er det blevet konstateret at der i enkelt tilfælde kan opstå en fejl i et kugleleje i kalechens lukkemekanisme”.


Relateret indlæg: Vores første cabriolet – The AmazingCar


Mini Cooper_2Derfor hjemkalder man bilen til en gennemgang for at sikre at vores MINI virker som tiltænkt, når kalechen tilpasses. Det er selvfølgelig rart, at man holde løbende kontrol med bilernes sikkerhed  – Men at det lige skulle ramme vores bil, det havde jeg altså ikke set komme.

Nåh, så nu må jeg have fat i værkstedet for at høre, hvornår den kan fikses. For min skyld behøver det jo ikke være før foråret begynder. Men jo før des bedre ikke sandt – Det ville være ærgerligt at kalechen ikke er klar til at komme ned på sommerens måske eneste solskinsdag.

Godt Nytår til jer Alle

// Henrik

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *