AmazingCars tester: Porsche Macan S Diesel 3


macan_14Når snakken falder på SUV, så skal man ikke glemme at Porsche foruden Cayennen, også har en skøn model ved navn Macan i deres sortiment. Tilbage i 2010 afslørede Porsche at de havde et nyt projekt i støbeskeen og da vi nåede 2014 stod de første Porsche Macan hos forhandlerne i Europa.

Testbilen i denne omgang er en 2016 Macan S i dieseludgaven. Og tag endelig ikke fejl af, at jeg er kommet bag rattet af én dieselbil denne gang. Med sine 258 HK og et moment på 580 Nm kan den sagtens flytte egenvægten på næsten 2 tons temmelig hurtigt. Helt præcis er den opgivet til at nå fra 0 – 100 km/t på 6,3 sek. Herefter kan man ikke vride mere ud af det hurtige antrit og den lever mere op til sit navn Macan  – Som oversat fra indonesisk betyder “tiger”, altså hurtigt ud af starthullerne for herefter af gå lidt ned på grund af sin vægt.

macan_17Som tidligere er det Porsche Danmark som velvilligt har udlånt deres lækre testbil til mig. Og vi havde et par gode dage, hvor vi kunne lære hinanden at kende. De første par timer forsøgte jeg, at finde på en grund til at vælge en Macan fremfor storebroderen Cayennen. Er det en SUV med maksimal motorkraft man gerne vil eje, så er der ingen tvivl, så skal man vælge Cayennen. Men er man overbevist om, at størrelsen falder klart ud til Cayennen’s fordel blandt disse 2 SUV’er, tager man altså gruelig fejl. Macan er ”kun” 17,5 cm kortere og omkring 8 cm lavere men ”OKAY” trods alt, 24 cm smallere end storebror. Men på grund af den ”lille” forskel, følte jeg ikke at forskellen var markant bag rattet, men som bagsædepassagerer er det nok her den største ulempe er. Derfor må min egoistiske konklusion være, at en Porsche Macan sagtens kan dække mit behov som transportmiddel.


Relaterede indlæg

AmazingCars tester: Porsche Cayenne 2016 modellen

AmazingCars tester: 2017 Porsche 911 Carrera S


Macan_22Macan er som tidligere skrevet en SUV og er velegnet til terrænkørsel, men det blev ikke afprøvet under min test. Jeg ville aldrig selv købe en SUV for at køre rundt i skove og andre ufremkommelige steder, det tætteste blev en tur ud på en mark højst 5 meter fra grusvejen– Jeg ville klart vælge den på grund af praktiske årsager, såsom rummelighed og gode indstigningsforhold – BASTA.

Mit helhedsindtryk er, at den kompakte, men elegante Porsche Macan’en stadigvæk bevarer sit sportsvogn-look. Når man først har sat sig bag rattet og fået øje på det smukke interiør med adskillige betjeningsknapper, så vil jeg helst ikke skifte pladsen ud med noget andet. Førersædet giver mig det perfekte udsyn og en følelse af fuld kontrol, som når en luftkaptajn har kontrol over sit passagerfly. En smuk SUV model som måske er en anelse dyrere end konkurrenterne, men lad mig lige fastslå, her betaler man altså for kvalitet fra en bilproducent som normalt fremstiller sportsvogne.

(Dette indlæg indeholder annoncelinks)

daekonline-dk

Fik du ikke læst artiklen om, at man nu kan købe en VW UP online – Læs den HER

I øvrigt var det min første bil med ”Adaptive Cruise Control” som sikre at bilen altid holder en sikker afstand til den forankørende fra hastigheder fra 0 km/t til topfart. Der skulle en smule tilvænning for mig, til at lade bilen overtage magten, men efter ganske kort tid kunne jeg sagtens se en fornuft ved at betale de omkring kr. 25.000,- som systemet koster ekstra. Kørslen blev langt mere glidende og uproblematisk.

macan_18Porsche Macan S Diesel som er udstyret med en 3 liters V6 motor med 258 HK har en nypris som starter på kr. 1.115.915 – Den testbil som jeg fik nøglerne til af Porsche Danmark på Nørrebro havde en nypris på kr. 1.445.000,- som inkluderede ekstraudstyr såsom læderinteriør, navigationssystem, Bi-Xenon forlygter, Adaptive Cruise Control, Bose højtalere, 19” Macan turbo fælge og mm.

I forhold til Cayennen’s dieseludgave, er brændstofforbruget betydelig bedre. Den er opgivet til et EU gennemsnit på 15,9 km/l, som ikke er så ringe endda når man tænker på de 2 tons den slæber rundt med. Men som jeg erindre men min egen test af Cayennen (SE TESTEN HER!), så kan der være lidt forskel på de specifikationer som er opgivet fra fabrikken og til de resultater man selv måler. Her skal dog til Porsche’s forsvar tilføjes, at det er meget svært at holde speederfoden helt i ro, når man ved hvilken skøn lyd samt hvordan Macan’en kommer ud af starthullerne ved blot den mindste berøring.

macan-fakta

Herunder mange flere billeder af den flotte Porsche Macan

macan_12macan_3macan_4macan_13macan_8macan_1macan_15macan_10macan_2macan_7macan_21macan_23macan_19macan_5


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 thoughts on “AmazingCars tester: Porsche Macan S Diesel