New York afslører deres først Ford Mustang Mach-E politibil


New York’s første Mustang Mach-E politibil

I sidste uge valgte New York Police Department ved New York’s International Auto Show 2022, at afsløre deres første af mange Ford Mustang Mach-E politibiler.

New York City Department of Citywide Administrative Services annoncerede i december sidste år, at byens embedsmænd havde valgt at bestille 184 af de elektriske crossovere til brug for retshåndhævelse og nødberedskab, og den første af disse vil være på beatet sommeren 2022.

New Yorkerne er allerede bekendt med Mustang Mach-E, idet nogle taxaselskaber, der opererer i byen, allerede anvender dem, naturligvis i en gule nuance. Et af disse firmaer er Gravity, som har både Mustang Mach-E og Tesla Model Y i sin flåde.

New York’s første Ford Mustang Mach-E politibil

NY-Administrationen fortæller, at man har valgt den bedste Mustang Mach-E GT til sine politibiler. Denne klasse har nemlig op til 480 hk og en rækkevidde på 430 kilometer. Man har også installeret 29 hurtigopladere til brug for NYPD, samt 103 hurtigopladere til offentlig brug. Planen er at installere yderligere 275 hurtigopladere frem til 2022.

De elektriske crossovere erstatter de aldrende forbrændingsdrevne modeller i NYPD-flåden som tæller omkring 6.200 køretøjer. Antallet af elbiler vil gradvist blive øget, indtil de udgør hele flåden omkring 2035, ifølge NY-Administrationen.

Man vil med dette indkøb af den 100% elektriske Mach-E, gøre det muligt for politimyndighederne at teste den elektriske version i forhold til vedligeholdelse, lys og sirener, opladning og andre driftsudfordringer inden man overgår til en fuldt elektrisk flåde.

Afsløringen af ​​NYPD’s første Mustang Mach-E kommer mindre end et år efter, at et specielt forberedt Mustang Mach-E politipilotkøretøj bestod Michigan State Polices årlige evalueringsprogram for politikøretøjer. Dette er et indflydelsesrigt program, som politibureauer rundt om i landet er afhængige af for udvælgelse af deres kommende køretøjer.

Ford, som er blandt de førende leverandører af politikøretøjer i landet, mangler endnu at afsløre, hvilke ændringer dens politispecifikke Mustang Mach-Es har, altså lige bortset fra de åbenlyse ting som sirener og blinkende lys 😊

Det er værd at bemærke, at Mustang Mach-E er ikke NYPD’s første elektriske crossover. Afdelingen begyndte sidste år at teste en Tesla Model 3, som var blevet ombygget til polititjeneste. NY-Administrationen har givet udtryk for, at de måske vil bestille omkring 250 af de elektriske sedaner.