Den vildeste og mest kraftfulde “Street-legale” samt mest avanceret bil i Ford’s historie er denne nye Ford Mustang Shelby GT500 med 760 hestekræfter – Og det er uanset om du vælger at tage den ud på en søndagstur eller en tur på trackbanen.
I den forgangne uge var det muligt at komme helt tæt på, ja sågar at sætte sig bag rattet og starte Ford’s 2020 Mustang Shelby GT500 op i lokalerne hos Parc Fermé. Dette må siges, at være en meget unik oplevelse, idet muskelbilen udelukkende kun er skabt til det amerikanske marked og altså slet ikke vil blive introduceret i Europa. Så noget af et scoop at få denne oplevelse med inden den forlader landet igen. Så tusinde tak til Ford Danmark for invitationen.
Og kæmpen med sin iøjnefaldende farve, Grapper Lime, vækker ikke kun opsigt på sit udseende, men skam også på sin performance tal. Den 5,2 liters store V8 motor udstyret med en 2,65 liters kompressor får bilen til at yde hele 760 hestekræfter og som med lethed flytter bilen afsted fra 0-100 km/t på søle 3,5 sekunder. Topfarten er opgivet til 290 km/t. Og prisen som amerikanerne skal slippe for sådan en baghjulstrukken vildbasse er $72.900 dollars (det er omregnet til ca. dkr. 460.000,- uden afgifter og moms, hvis du pønser på at få den importeret) eller $91.400 dollars hvis den skal have en tur med Carbon-pakken (omregnet til en pris på dkr. 575.000,-)
Mustang’en bliver desværre ikke leveret med manuel gear, men udelukkende med et 7-trins paddelshift samt et par indstillinger såsom “Quiet”, “Normal”, “Sport” og “Track” mode og uanset hvilken ét man valgte, så gav den en vældig god lyd i lokalet.
En sjov lille historie fra besøget i Parc Fermé garagen er, at billedet på væggen forestiller den amerikanske racerkører og racerbilkonstruktør Dan Gurney som faktisk udviklede den mere aerodynamiske og højere vinkeludvidelse på den bageste bagkant af bagvingen, som kaldes “Gurney flap” og som også ses på her på Ford Mustang Shelby GT500’en, skulle give en bedre downforce og vejgreb.