AmazingCar “walk-arounds”: Ford Mustang med ren elpower


Ford Mustang Mach-E

Yippee ki-yay …… endnu et amerikansk bilmærke med 100% elpower under hjelmen, har set dagens lys i vores lille Danmark. Men der er så sandelig også en af de elbiler som virkelig har delt vandene mellem virkelige bilentusiaster af brandet siden den blev introduceret. Og ja det er selvfølgelig Ford Mustang Mach-E som er den varme kartoffel.

Ford Mustang Mach-E

Dem som er hardcore Mustang fan, kan ikke rigtig finde sammenhængen mellem den ikoniske V8’er til den lydløse SUV’er. Og der må jeg til dels give dem ret, for eneste genkendelighed er Mach-E’ens baglygter og den ikoniske sprintende hingst. Alt andet er ny design som jeg efter at ha’ kigget den efter i sømmene, synes at klare sig igennem mit tilfredsheds barometer. Bedømmelsen gives dog uden at ha’ haft muligheden for en prøvetur – Så køreegenskaber må i vente med at få min endelige vurdering af.

Herover har jeg lavet en lille “walk-around” video med Mach-E’en:

Ford Mustang Mach-E

Ford Danmark er nu i gang med den helt store lancering og man må sige efter den korte tid som den har været offentlig kendt, har den allerede formået at byde Tesla’s model 3 op til dans. Med en startpris på kr. 399.900,- for den baghjulstrukne SUV Mach-E RWD med 269 hk har den en rækkevidde på 440 km som kan opgraderes til et større batteri så den i stedet får 294 hk og en rækkevidde på 610 km. Falder valget på den 4-hjulstrukne SUV Mach-E AWD så begynder prisen på kr. 440.000,- for den lille batterimodel med 269 hk og her må man så gå lidt på kompromis med rækkevidden, som er reduceret til 400 km mod de 540 km på den store model som dog har hele 350 hk og en startpris på kr. 480.000,-

Ford Mustang Mach-E

I den lille times tid som jeg havde i lokalerne (som faktisk skulle anvendes til fotoshoot dagen efter med de i 3 Mustang Mach-E’er vi pt har i Danmark) til at sparke dæk på 2 bilerne samt blive forført af deres smukke linjer og flotte interiør. Er det egentligt sjovt at tænke sig, at omkring 400 personer allerede har købt sig en Mustang Mach-E ubeset. Men de har udelukkende og lige som min egen søn, købt den ud fra billederne på Ford’s hjemmeside, herefter lagt den i indkøbskurven og nu er kommende Mustang-ejer om forhåbentlig 3-4 måneder ifølge sidste melding.

Min intimtime med den elektriske Mustang, gav mig mulighed for at komme så tæt på, at jeg faktisk kan komme med feedback ift. udseende. Som den SUV, den er blevet, er den også meget mere familiebil, med høj indstigning og høj lofthøjde både foran og på bagsædet med et skøn panoramavindue i hele tagets længde. Gode sæder i læderlook, et smalt digital instrumentbræt samt den 15,5” store info-skærm som kan give små associationer til en anden elbil. Ikke at forglemme at testbilen var udstyret med et B&O-anlæg og 10 højtalere som gav en koncertlignende oplevelse på de få kvadratmetre. Jeg må altså tilstå at jeg er også er en fan, men som nævnt er det ikke fordi det ligner en Mustang med V8-motor (som jeg også er stor fan af), men fordi bilen faktisk er skruet rigtig godt sammen og at Ford med deres Mach-E nu også følger med tiden. En tid, hvor Ford-entusiaster ikke skal snydes for at kunne køre på ren el også til de længere distancer.

Overblik over Mach-E’ens specifikationer

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *