En 2022 Porsche 992 GT3 blev holdt kørende på Nardò-testbanen kontinuerligt og stoppede kun for at fylde brændstof på.
Porsche er kendt for deres kvalitets biler. Og det er altså ikke kun fordi at en 911 Turbo S klare 0-100 på mindre end 3 sekunder, men den gør det bare igen og igen uden nogensinde at blive overophedet eller at den bliver langsommere. Det har Porsche bevist, da man tog en model 2014 Turbo S og fyrede den af 50 gange i træk. Hvis du ikke tror på det, så må du bare tro om igen, altså når det gælder højhastighedskørsel. For ifølge Porsche, kan deres 992’er altså 911 GT3’en køre med 300 km/t kontinuerligt over en distance på 5000 kilometer.
(Det svare altså til 400 omgange på den 12,5 kilometer lange testbane Nardò Ring som ligger lidt uden for Lecce i det sydlige Italien – Resultatet af testkørslen melder intet om, hvor lang tid det tog at køre de 5000 kilometer og antal køreskifte undervejs – Foto fra Wikipedia af Nardò Ring herunder).
Det har Porsche lige bevist. Et testteam kørte en prototype GT3 rundt på Volkswagens Nardò Ring testbanen i 5000 km i et stræk. Porschen accelererede til 300 km/t, og fastholdt denne hastighed, indtil den var løbet tør for brændstof, tankede hurtigt op og accelererede igen. Porsche har udtalt, at GT3’en simpelthen var nødt til at udføre denne testdistance fejlfrit for at opfylde dens egne holdbarhedsstandarder.
Man har ydermere haft en GT3 motor kørende i 22.000 timer på en testrig, så Porsche kunne samle en masse data for CO2 udledning, ydeevne og holdbarhed. Testteamet ville simulere en banekørsel og køre motoren som om den var på banen med kraftige accelerationer efterfulgt af korte bremsezoner. Max speed blev brugt “i en meget høj graf af tiden”, udtalte Porsche’s projektleder Thomas Mader. Ideen er, at man med denne meget hårde test, skulle sørge for at en GT3 vil være i stand til at håndtere en gennemsnitlige track-dag uden at dø.