Bugatti Centodieci er på prototype niveau – Vildeste chassis


Alle foto: Motorauthority.com

Over et år efter afsløringen er Bugatti Centodieci, som er en hyldest til Bugattis EB110, med en prislap på 8,9 millioner dollars (omregnet til 55,6 millioner kroner), endelig nået til prototypestadiet. Et temmelig nøgent chassis blev fornyeligt testet på dynamometeret på Bugattis fabrik i Molsheim, Frankrig.

Centodieci er egentlig baseret på Bugatti Chiron, men kræver stadig et betydeligt udviklingsarbejde. Bilen blev vist første gang ved Monterey Car Week i 2019, hvorefter designere og ingeniører brugte computersimuleringer for at sikre, at Centodiecis skræddersyede karrosseri og de overførte Chiron-chassiskomponenter ville fungere sammen.

Centodieci betyder “110” på italiensk, en henvisning til EB110, som igen blev opkaldt til ære for virksomhedens grundlægger Ettore Bugattis 110-årsdag. EB110 var udtænkt af den italienske iværksætter Romano Artioli og arkitekt Giampaolo Benedini, der forsøgte at genoplive Bugatti i begyndelsen af 1990’erne efter årtier med dvale. Det var ikke med den helt store succes til trods for at EB110’en var en af de hurtigste superbiler på det tidspunkt men dog længe nok til at holde Bugatti-navnet i live til, at Volkswagen Group kunne købe mærket og lancere Veyron i 2000’erne.

Designere gav Centodieci-stylingelementerne fra EB110, herunder glasklappen til motorrummet, fem runde sidelufthuller, en mindre hestesko-gitter og en mere åben sideprofil.

Alle disse ændringer kan potentielt have indvirkning for kølingen til den 8,0-liters firdobbelte-turboladede W-16-motor, mens de nye lygteelementer og den faste bagvinge kan påvirke henholdsvis lovgivningsmæssig overholdelse og aerodynamik. Derfor fortæller Bugatti, at udviklingsarbejdet samt test er mere omfattende.

W-16 er også opgraderet til at producere 1.577 hk – altså 97 hk mere end Chiron. Bugatti har tidligere været på banen med performancetallene 0-100 km/t på 2,4 sekunder, 0-200 km/t på 6,1 sekunder og 0-300 km/ på søle 13,1 sekunder. Tophastigheden er elektronisk begrænset til 380 km/t.

Med de igangværende test for at kontrollere drivkomponenterne, er det næste trin at bygge karrosseri til det nøgne prototype chassis. Herefter følger test i vindtunnel og banetest, fortæller Bugatti. Leveringer er planlagt til at starte næste år.

Produktionen er begrænset til 10 biler, som alle blev udsolgt få timer efter Centodieci’s lancering. Men rygterne siger, at Ronaldo er en af de 10 heldige Læs mere HER!