Elbilerne har efterhånden fået en langt større plads i vores bevidsthed end for blot 5 år siden og mange af de kommende bilkøbere vil helt sikkert beslutte sig for et køb af en 100% eldreven bil i løbet 20’erne. Tallene for den aktuelle bestand af eldrevne biler anno 2020 iflg. Danmarks Statistik udgør dog blot 0,63% af den samlede bestand (12.300 har en bruger i husholdningerne og 4.300 har en bruger i erhvervene) Det var målet for den forrige regering, at opnå 1 million elbiler på gaden i år 2030.
Min store bekymring, er stadigvæk begrænsningen ved en elbils rækkevidde. Vi har i vores husholdning et ”behov” for at de firmarelaterede køreture til bl.a Jylland og den årlige tur til Sydeuropa ikke forstyrres af for hyppige og lange opladningsstop – Men ved en normal hverdagskørsel burde en elbil være nok for os.
Men hvor langt køre en elbil reelt på en opladning – Det har FDM lavet en udførlig test af og sammenlignet fabrikantens ’opgivet rækkevidde’ (i daglig tale kaldet WLTP) med egne. FDM’s rækkeviddetest beror på kørsel på motorvej med 110 km/t, her kan man ifølge FDM opleve den såkaldte rækkeviddeangst, hvor elbilsten kommer udenfor komfortzonen af hvad man tror bilens egentlige rækkevidde er.
Se FDM’s testresultat HER! (men husk på ved læsningen af testen, at der er flere parametre som indvirker på den samlede rækkevidde, såsom hastighed, ude-temperatur og bykørsel kontra landevejskørsel)
Får det jer til at overveje en elbil i fremtiden eller hvad skal der til før i vil vælge en elbil som jeres næste bil?