Agile SCX ny dansk gadelovlig racerbil


Agile SCX300 foran Agile Automotive i Vamdrup

Det er ikke hver dag man er vidne til en bil-lancering og så ydermere i vores lille land. Men fredag den 18. september, havde jeg taget turen til den lille jyske stationsby Vamdrup, med små 5000 indbyggere, for at besøge Agile Automotive som på denne flotte solskinsdag, kunne vise deres første gadelovlige racerbil Agile SCX frem.

Det var med store entusiasme og glæde i kroppen, at jeg nu skulle jeg se den helt nye SCX model for real. Bevares jeg har længe fulgt Agile Automotive på sidelinjen og sågar ved flere anledninger set prototypen af dagens hovedperson. (Læs bl.a artiklen HER!)

Men denne dag har været ekstra meget ventet, idet denne model vi skulle se, var Agile’s senest og samtidig også en model som netop var blevet solgt til en heldig dansker. 

Christina Beatrice Honoré, salgs- og marketingsansvarlighos Agile Automotive

Med salget af den første gadelovlige bil, har samtidig også medført en lavine positive fremtidsudsigter. De sidste detaljer for at få SCX’en gjort lovlig til det tyske marked er ved at blive finpudset. Og mon ikke at Christina Beatrice Honoré som er salgs- og marketingsansvarlig hos Agile Automotive får et travlt 2021. Her skal nemlig seks SCX’er som er planlagt til at blive fremstillet, forhåbentligt finde nye ejermænd (m/k).

På fremvisningsdagen var der disket op med høj solskin, godt humør og lidt godt til ganen til os fremmødte medier. 

CTO Tim Hansen

Tim Hansen, CTO hos Agile Automotive sad allerede i den flotte racerbil og bød på oplevelser i den nye SCX300, da jeg ankom til Agile’s domicil denne fredag formiddag. 

På plads i passagersædet med udsigt til carbon i lange baner

Og da det endelig blev min tur til at komme ned på passagersædet sammen med Tim Hansen fik jeg den skønneste tur rundt i Vamdrups nabolag. Her kunne jeg selv føle sensommeren durch i ansigtet, da de 300 heste fra SCX’ens 1,6 liters Ford EcoBoost turbomotor kom til live udenfor for byskiltet. Der er altså smæk på, når gaspedalen trykkes i bund og dens accelleration får kroppen til at føle at vi sidder i Kevin Magnussen’s racer under en af hans helt store startssekvenser😉

En Agile SCX300’s tekniske formåen, er opgivet til en topfart på 245 km/t og en acceleration fra 0-100 km/t på kun 3 sekunder. Det blev ved dagens fremvisning ikke forsøgt at teste til fulde, men jeg tvivler ikke på bilens kunnen.

Ved normal nydelseskørsel ligger bilen utrolig stabil på vejen og man mærker vejen uden at det bliver for meget for kroppen. Eneste issue må være, altså hvis man sidder 2 i bilen er, at enhver kommunikation må vente til turen er omme eller når man holder for rødt. 

Efter turen, kan jeg kun sige, er jeg er meget lun på en Agile SCX og håber på at prisen på en halv million kroner plus moms og afgift, ikke holder potentielle købere tilbage. Alt er i spil for at få flest mulige Agile biler på gaden i fremtiden – Sågar leasing, men alt afhænger af de økonomiske aspekter.

SCX’en bliver produceret så let som det tillader og derfor er bilen i første omgang bl.a udstyret med en manuel gearkasse for at holde egenvægten nede på de 580 kg til de 300 hk. Det er ikke udelukket, at der vil blive fremstillet en SCX med automatgear fremadrettet, men det vil forøge egenvægten med omkring 40 kg, hvilket altså svare til omkring 15% mere vægt, at motor skal slæbe afsted med. Lige nu ser regnestykke ud at model SCX300 har en fordeling 1,9 kilo pr. HK eller 517 HK pr. ton.