Huawei Freebuds 3i banker kvalitet i ørerne uden at tømme dine lommer


Denne artikel er lavet i samarbejde med Huawei, der har stillet et testeksemplar af Freebuds 3i til rådighed.

Huawei Freebuds 3i Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Når det kommer til at få god lyd i ørerne, kan du hurtigt få tømt lommerne. Til gengæld beviser de nye Huawei FreeBuds 3i, at du sagtens kan få fremragende kvalitet uden at blive fattig. Jeg har nu brugt in-ear høretelefonerne i lidt over en uge, og de leverer top-kvalitet til en meget lav pris, der sagtens kan spille op med langt dyrere løsninger.

Her i artiklen får du mine indtryk af Huawei FreeBuds 3i.

Huawei Freebuds 3i høretelefonerDet medfølgende etui giver fire opladninger af høretelefonerne.

Kæmpe lyd i kompakt indpakning

Jeg har især brugt høretelefonerne til lange gåture og enkelte løbeture, og her kan jeg godt lide at skrue helt op for en omgang techno for at få godt gang i pulsen.

Her leverer de bare varen. Vi er selvfølgelig ikke oppe på det helt store niveau i forhold til tunge hørebøffer, men FreeBuds 3i giver en dyb bas, der i stærk harmoni med en skarp mellemtone får de pumpede upbeat numre til at brage godt igennem, og sammen med en god støjreducering kan jeg virkelig lukke alt ude. I forhold til den relativt lave pris, er lydkvaliteten virkelig overraskende god.

Så er det selvfølgelig også et kæmpe plus, at de sidder stabilt i ørerne, og jeg var så heldig, at de allerede monterede ørepuder passede perfekt i mine ører. Ellers følger der forskellige størrelser med i pakken, så du hurtigt kan finde det rigtige fit.

Jeg døjer dog lidt med, at støjreduceringen har det svært med kraftige vindstød, som genererer unødvendig støj, men her slår jeg bare funktionen fra ved at holde touchsensoren inde på en af enhederne i ørerne, og så hjælper det på det. Det er nemt at slå støjreduceringen fra og til, så det er et hurtigt fiks.

Alt i alt er lydkvaliteten langt bedre end jeg havde regnet med, og det er faktisk ret imponerende, at FreeBuds 3i ikke koster mere.

Huawei Freebuds 3i kvalitets høretelefoner Parringen af hovedtelefonerne er lige ud ad landevejen.

Passer til alle enheder

Det er lige meget, om du er til Android, iOS eller Huaweis EMUI-styresystem, for FreeBuds 3i passer til det hele.

Jeg bruger selv en Huawei P40 Pro lige for tiden, og her er opsætningen ren barnemad, for selve parringen klares ved at trykke på knappen på etuiet til høretelefonerne, og så er du i gang. Jeg har også forbundet dem til en Samsung Galaxy Z Flip – som fungerer som min sekundære mobil – og her skal du
lige forbi Bluetooth-indstillingerne for at få den parret med høretelefonerne, men det er jo meget standard.

I praksis fungerer det meget godt at skifte mellem forskellige enheder, hvis du har behov for det. De fleste vil dog bruge dem til samme enhed, og så skal du jo ikke bekymre dig om parring. Sæt høretelefonerne i ørerne, og så er der lyd.

Du får i øvrigt op til tre en halv times musik ud af høretelefonerne på en opladning, hvilket burde være nok til det daglige behov, men når du smider dem i det medfølgende etui, får du fire ekstra opladninger. Det er stærkt. Her kunne det være fedt, hvis Huawei havde tilføjet en digital aflæsning af enhedernes
batteriniveau i procent i stedet for en grøn, gul og rød markering af dette. Bare en tanke, men så ryger prisen nok også længere op.

Huawei Freebuds 3i Huawei FreeBuds 3i findes også i sort.

Hvem er de til?

Ja, der er et hav af muligheder for at erhverve sig et par in-ear høretelefoner, og det er derfor svært at navigere i farvandet.

Hvis du er en kræsen lyd-connaisseur, vil du sikkert hurtigt kunne finde mangler i lydkvaliteten i Huawei FreeBuds 3i, og det er helt i orden. Så skal du have den store tegnedreng opad lommen for at bevæge dig længere op i hierarkiet.

Til gengæld vil du blive ualmindeligt glad for høretelefonerne, hvis du ligesom mig, sætter pris på kvalitet for skillingerne. De lyder langt bedre end prisskiltet indikerer, og der er ikke en finger at sætte på selve byggekvaliteten, mens der også er en god støjreducering og pasform i øret.

FreeBuds 3i er en stærk følgesvend til at få god musik i ørerne, og så er det egentlig lige meget, om du skal ud på en løbetur, rykke vægte i centret eller ligger derhjemme på sofaen.

Køb Her  – Pris kr. 799,-

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *