Dining Week 2018 – GURU


Dining Week 2018 - Guru_6Vi er nu nået til fjerde og næstsidste etape af årets Dining Week 2018 – Det er blevet lørdag og vi skal en tur på den indiske restaurant GURU– Dette er ikke første gang, men det er fordi vi egentlig aldrig er blevet skuffet. – Så nu venter vi spændt på at udfaldet er ligeså godt som det plejer 😊

Her kan i se menuen hos GURU

Dining Week 2018 - Guru_menu_1Dining Week 2018 - Guru_menu_2

Dining Week 2018 - Guru_1Forretten var friturestegt torskefilet som var vendt i kikærtedej med mango salsa og tamarind (bønner som vokser på tamarindtræer) chutney.

Dining Week 2018 - Guru_2Hovedretten var ikke overraskende en af de mest velkendte hovedretter i Indien butterchicken og med tilbehøret kartofler, perleløg og champignon vendt i kryderier som masala og koriander samt ris og naanbrød. En lækker ret som man aldrig går forkert af, men syntes at deres naanbrød denne gang var lidt kedelig og tør.

Dining Week 2018 - Guru_3Vi havde valgt at bestille pappadums som ekstra tilbehør til retten – Idet vi altid selv laver dem, når vi spiser indisk hjemme.

Dining Week 2018 - Guru_5Desserten plejer at begejstre min kære kone og det gjorde den så sandelig også denne gang – Kulfi, som er indiske is med mango, pistacie og mandel smag er både guf for øjne og mund – uhmmmm.

Husk det er sidste chance idag for at komme ud og spise en 3-retters menu til næsten ingen penge – Tjek Dining Week’s hjemmeside og se om der er ledige pladser på en restaurant i nærheden af dig HER!

Velbekommen og god søndag

//Henrik

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *