Den dyreste parfume som jeg har købt til mig selv


Kilian_2Nogen gange er det blikfang eller også det kærlighed ved første blik – En tur ned ad Strøget endte med, at jeg måtte en tur i Illum for at udforske et helt nyt og ukendt parfumemærke, altså for mig. Kilian har fået etableret et lille luksushjørne i stueetagen hos Illum.

Kilian_4Det første jeg får øje på, er de flotte sorte parfumeflasker som oser af luksus – Den første jeg vender rundt, er da også en yderst velduftende 50 ml  “Vodka on the rocks” til mænd selvfølgelig – meeeen til en pris af 2000 kroner. Argh – Så go’ var den altså heller ikke lige nu 🙂

Kilian_3Så spotter jeg i stedet et alternativ. Hvis nu konen og jeg slår os sammen, så kunne vi få 4 små miniature parfumer med 7,5 ml i hver til en overkommelig pris af lidt over 800 kroner inkl. 2 med kvindeduft (Flower of Immortality og Bamboo Harmony) og en med unisex-duft (Moonlight in Heaven) og min “Vodka on the rocks” samt en lille smart rejsebeholder i sølv. Den vakte stor glæde for én af os 🙂

Kilian_1Nu har jeg brugt min “Vodka” gennem et par dage og den er virkelig go’ – Så den kan jeg altså godt anbefale og tænker at de 7,5 ml hurtig løber tør, og jeg i stedet må investere i en lidt større flaske. (Eller måske skal jeg ønske mig denne 650 ml karaffel til min fødselsdag – Den koster “kun” 30.000 kroner)

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *