Ugen som snart er godt brugt, har stået i det italienske køkkens tegn og det fortsætter altså indtil søndag – Så i vil nok høre lidt til nogle enkelte italienske gloser i indlægget. Det er nemlig efterårsferie og det er ensbetydende med, at vi er godt i gang med Italian Dining Week anno 2017. Dining Week betyder 4-retters menu til kun 225 kr + et mindre gebyr pr. person incl. en flaske Pellegrino mineralvand. Så er muligheden for at komme på en bedre restaurant til rimelige priser.
Dette er måske også en madplan som i kan bruge som inspiration til at invitere en som måske fortjener en tur ud at spise denne weekend – Der er nemlig stadigvæk ledige billetter, se hvilke restauranter som har plads til dig, hvis du følger linket HER!
Men herunder kan i se hvad jeg og konen har valgt som madplan i uge 42. Billeder fra resten af weekenden kommer løbende på, så hvis du er nysgerrig på menuerne fredag og søndag – så er det blot at følge indlægget her. Vi tyvstartede i øvrigt med en hygge-aften sidste torsdag i en garage fyldt med superbiler såsom Lamborghini og Ferrari i forbindelse med et særligt blogger-arrangement hos PARC FERMÉ ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️. (Læs mere om denne hyggelige aften HER!)
Jeg har valgt, at give de enkelte restauranter stjerner i forhold til om oplevelsen levede om til forventningerne (1-5 stjerner) 🙂
MANDAG
Restaurant at Hotel Clarion v/Københavns Lufthavn ⭐️⭐️⭐️
ANTIPASTI
Sprøde Grissinis – basilikums pesto – hjemmelavet aioli
PRIMO
Vitello tonnato
Tyndskåret kalvekød – tunsauce
SECONDO
Brasato al barolo
Rødvinsbraiseret oksekød – sauce – sauterede grøntsager
DOLCE
Affogato
Vanilje Is – espresso shot
TIRSDAG
Spuntino, Vesterbrogade 68, Kbh. V ⭐️⭐️⭐️⭐️
ANTIPASTI
Verdure surgelate e olive syltede grøntsager og oliven
Arrancinni med mozzarella og mayonnaise Crostini med ricotta og hestebønner
Stracciatella fra La treccia
Crudo af helleflynder med citron, grape, mynte og fennikel
Parma skinke 24 mdr. lagret fra Emilia Romagna
PRIMO
Linguine med parmesan og trøffel
SECONDO
Grillet kalvecoulotte med bagte tomater og masser af timian
DOLCE
Lun chokolade med kirsebær og vanilje is
ONSDAG
Restaurant Arti’kok, Hvidovrevej 92, Hvidovre ⭐️⭐️
ANTIPASTI
Oliven, saltmandler, smør rørt m. citronskal og øl samt hjemmebagt brød
PRIMO
Calamare (dybstegte panerede blæksprutter) m. aioli, citron og grøn salat
SECONDO
Saltimbocca m ovnstegte kartofler, stegesky, ovnbagte kvæder, græskarpuré og grønne bønner
DOLCE
Panna cotta ELLER gorgonzola m. honning-syltede nødder
TORSDAG
The italian, Vester Voldgade 25, Kbh. V ⭐️⭐️⭐️⭐️
ANTIPASTI
Saluimi misti
Udvalg af pølse og skinke
PRIMO
Caprese insalata
Økologisk bøffelmælks mozzarella, tomat og basilikum
SECONDO
Pancetta di miale
Langtidsbagt svinebryst, rosmarin kartofler, råmarineret grønkål, tomatsauce og parmesan
DOLCE
Panna Cotta
Hvid chokolade, æble, kokos og ananas
FREDAG
italy Søborg, Niels Bohrs Allé 2A, Søborg ⭐️⭐️⭐️⭐️
ANTIPASTIBRÆT
Blandede oliven, grissini, coppa, fennikel salami, prosciutto og pecorino
PRIMO
Skaldyrsuppe med fennikel, tomat og saltede kammuslinger
SECONDO
Grillet kalveculotte med rucola, tomat, salat, pommes frites, mayonnaise og kryddersmør
DOLCE
Mælkechokolade med panna cotta med bær syltet i marsala og cantuccini crumble
LØRDAG
Til privat fødselsdag i Rødovre, så her springer vi Italian Dining Week over. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
SØNDAG
Maio Restaurant, Illum Roof Top i hjerte af København ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
ANTIPASTI
Spødt æg med Grana Padano ost og svampe
PRIMO
Hjemmelavede Ravioli del Plin med trøffel smør, salvie og sort peber
SECONDO
“Fassona Piemonteisk” oksekæbe med Barolo sauce og kartoffel og rosmarinpuré
DOLCE
Tiramisu med chokolade cookie, kaffe og cappuccino skum