Lamborghini Aventador LP 750-4 SV smider toppen og bliver Roadster


Af Henrik Hansen, 18. august 2015 (Foto: Automobilemag.com)

Det er kun 4 måneder siden, at Lamborghini?s Aventador LP 750-4 SV så dagens lys. Nu har Lamborghini så holdt deres løfte om en snarlig roadster?udgave af samme model. Ved weekendens Pebble Beach Concours d?Elegance i Californien har Stephan Winkelmann chefen for Lamborghini afsløret deres nye eksklusive vilddyr.

//

Det er stadigvæk den samme motor, som vil blive benyttet i de 500 eksemplarer der fremstilles af roadsteren som også var i den “normale” Super Veloche forkortet “SV”. Derfor er det blot en gentagelse af specifikationerne, som I selvfølgelig ikke skal snydes for.

Tænd motoren og hør brølet fra den 6,5 liters store V12?er, der yder de 750 hestekræfter som vanen tro er det samme ciffer som i modelnavnet. Tryk speederen i bund og hold den nede, så rammer du topfarten, der opgivet til 350 km/t. På vej mod denne fantastiske topfart, runder du 100 km/t på 2,9 sekunder og når nålen står på 200 km/t er der kun gået 8,8 sekunder.

Fjernelse af taget er samme princip som på Aventador roadster-udgaven. Det består af 2 carbon tagplader som hver vejer 6,5 kg og passer perfekt i bagagerummet. Bagvinduet som skiller bilens fører fra motoren, kan selvfølgelig også rulles ned. Man skal jo ikke snydes for at komme helt tæt på denne brølende V12?er .

De første biler vil blive leveret i begyndelsen af 2016 og prisen er helt sikkert ikke for sarte sjæle. Efter sigende skulle prisen være omkring $ 530.000 ? Hurtigt regnestykke på danske plader, Kr. 11.000.000,- Det bliver spændende og se, om der overhovedet kommer en af disse smukke Lamborghini LP 750-4 SV Roadster på danske plader.
//