Restaurant Kost & Mask på toppen af Operaen


Restaurant Kost og Mask øverst i OperaenFor engangs skyld var det ikke restaurationen som var den primære årsag til vores besøg, men derimod den længe ventet koncert i Operaen – Fastlove – A Tribute to George Michael, som havde fået til at opsøge Restaurant Kost & Mask på 5. sal i netop samme bygning.

Restaurant Kost & Mask på toppen af OperaenI de utrolig smukke omgivelser øverst oppe under taget i den ikonisk bygning tegnet af arkitekt Henning Larsen og med udsigt til hele den smukke hovedstad. En udsigt som vi havde set frem til netop denne aften, meeeeen selvom vi havde bestilt bord længe inden denne aften endte vi mildest talt i midtersporet uden den store mulighed for at kaste blikkende på aftenstemningen over København.

Husk at du kan følge med hver gang, hustruen og jeg anmelder et nyt spisested i byen på vores Instagram-side HER!

Men når nu skuffelsen over siddepladserne har lagt sig – Så er menuen som vi fik hos Restaurant Kost & Mask i en helt anden liga. 

Restaurant Kost & Mask i OperaenMenuen ligger rimelig fast og består at 4 forskellige retter som kan sammensættes med henholdvis 2, 3 eller 4 retter. Vi valgte at helgardere og fik fuld plade til kr 425,- pr person. For tænk nu hvis man havde valgt en ret fra og fortrudt det efterfølgende 🙂 

Restaurant Kost & Mask menu forretFørste ret på bordet var en kyllingeterrine af løgismose kylling, creme på madagaskarpeber, syltede løg, kyllingeskind og urter og hvis i tænker sikke flotte farver fra løgene – Så kan jeg trøste jer med at den sursøde smag, kombineret med den lækre creme var et hit hos os.

Restaurant Kost & Mask menu hovedretHovedretten som fulgte efter bestod af yderst velsmagende pocheret langefilet, pommes anna kartoffel med trøffel og jodskokker, gulerodspure, sprød grønkål og beurre blanc sauce.

Restaurant Kost & Mask menu Ostemad En indimellem-hovedret-dessert som oftest vælges fra, men heldigvis ikke denne gang, var en ostemad i flager af gammel knas ost fra Arla Unika på et stykke frugtbrød med pynt af sort te og urter som smagte super skønt.

Restaurant Kost & Mask menu dessertDesserten som smagte fantastisk og af meget mere end den ene portion, var  fløderand a la Kost & Mask drysset med saltet karamel- nødder- syrlige æbler.

Restaurant Kost og Mask øverst oppe i OperaenSå når man sammenfatter aftens menu og ser bort fra bordpladsplaceringen, så er det en menu som vi sagtens kan anbefale at I skal lade jer friste af sammenholdt med omgivelserne og arkitekturen indendørs i denne smukke bygning, er hele oplevelsen værd.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *