SquadBall Rally 2022, med start i København


SqaudBall Rally 2022
Foto: SqaudBall Rally

Sommeren 2021 bød på debut til SquadBall Rally’et, som med mine øjne er en kærkommen mulighed for at se en masse skønne superbiler og sportsbiler, for det er et af kriterierne for at stille op i dette Rally. I selve rally’et handler det ikke om at komme først, men at have det sjovt sammen med andre der deler samme lidenskab for fede biler og så for at komme ud og cruise steder i Europa, som man normalt ikke ville køre hen alene.

SqaudBally Rally 2022
Foto: SquadBall Rally

I år, gælder det så sæson 2 af SquadBall Rally, hvor deltagerne starter turen i København den 21. maj 2022 og slutter turen af i Barcelona den 28. maj 2022. Men inden de når slutdestinationen i Spanien, har de haft pitstop i Hamborg, Lorrach (Tyskland), kørt gennem de schweiziske alper, Torino (Italien), og som en lille ekstra surprise, er der arrangeret et eventstop i Monaco til glæde for deltagerne inden turen fortsætter til Cannes (Frankrig), Montpellier inden de rammer Barcelona.

SqaudBall Rally 2022
Foto: SqaudBall Rally

I skrivende stund er det ikke helt klar, hvor i København startskuddet lyder til Rally’et (Følg med hos SquadBall Rally, for her vil man snart kunne få dette afsløret) – Men et er sikkert, det er nemlig den 21. maj, du skal krydse af i kalenderen, hvis du skal opleve den samlede start.

Sidder du nu og tænker, at du også godt kunne tænke dig at deltage i SquadBall Rally 2022. Så kræves det faktisk kun, at du har 1 stk. bil som hører under kategorien sports- eller superbiler (Se evt. billedgalleriet herunder, her er en rettesnor), at man er over 18 år og at man ligeledes kan stille et team på 2 personer. Prisen pr. person er kr. 19.995,- (min 2 personer pr. bil) som inkluderer hotelophold med morgenmad, stickerspakke til bilen med teamnummer, walkie talkies til hver bil, privatfly fra Barcelona til København samt transport af bilerne til København.

Tilmeld dig og se hele pakken HER!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *