Så blev det endelig torsdag og anden gang i uge 7 som vi spiser ude ifm Dining Week – Denne gang er vi kørt til centrum af Nørrebro og bag en lidt slidt grafitti-fasade på Sjællandsgade kommer man ind i en hyggelig stue fyldt med mormors-kolonihave-stemning. Nærmere bestemt naborestauranten Oysters & Grill som er en del af restaurantkæden Cofoco.
Her kan i se menuen hos Oysters & Grill
Stemningen i restauranten var højlydt og munter. Hvilket smittede af på personalet som var meget nærværende og imødekommende – Stor ros til dem.
Forretten bestod af en gang blandet følelser inden for alt god for havet. Østers, kølige rejer og torsk ceviche. Jeg har altid haft det svært med østers. Men jeg lod mig ikke slå ud og valgte at tage kampen op. Gudskelov for det, da oplevelsen med det lille bløddyr faktisk gik bedre end forventet og jeg endte med at være stolt over ikke at sige nej på baggrunden af tidligere oplevelser. Rejer og aioli går man aldrig fejl af. Mens torske salaten gik an, men nok ikke går hen i historien som noget der bliver min livret.
Hovedretten var en vælg-selv oplevelse, blandt den traditionelle fiskeret moules frites og en steak tatar. Stedet her var først og fremmest valgt efter hustruens kæmpe passion for de lækre retter fra havet. Så selvfølgelig havde hun valgt muslingerne, som levede helt op til forventningerne og jeg forsøgte mig med en blendet rå bøf – Og kan kun sige, at det bliver sidste gang, jeg vælger denne hovedret – Jeg foretrækker altså mit kød stegt.
Desserten var lidt vovet – Softice med peanutbutter smag. Lyder specielt ikk’? – Og jo den var temmelig anerledes, men økologisk og gudskelov med chokolade crunch. Men måske er det kun mig, som foretrækker min softice yderst kedelig og traditionel. Altså i vaffel og med smagen af vanilje.
Jeg tror desværre, at jeg havde en uheldig tur i byen denne torsdag aften. Ikke fordi, at der var noget galt med maden – Men menuen set i bakspejlet, var bare ikke min hjemmebane, men som man siger “Hvo intet vover”. Men stor ros til den hyggelige stemning som der er skabt.