Fredag aften byder på en tur i stormagasinet Fields på Amager – For her ligger den tredje restaurant, vi besøger i forbindelse med Dining Week 2018. Lad mig sige på forhånd og inden vi overhovedet har sat vores fødder i den amerikansk inspireret restaurant LOFT Gastrogrill, at her har vi høje forventninger. Vi har nemlig været her ved en tidligere lejlighed, hvor maden smagte himmelsk.
Teksten, hvori står, hvad man kan forvente sig; “LOFT Gastrogrill er inspireret af New Yorks mangfoldighed. Et verdenskøkken hvor du kan finde klassiske italienske retter, inspiration fra asien & lidt latin amerikansk kombineret med den “richness” man finder i det store amerikanske køkken. Dét, tilsat gode råvarer, dygtige kokke og med grillen som omdrejningspunkt, giver tilsammen en restaurant vi er meget stolte af at præsentere.”
Her kan i se menuen hos LOFT Gastrogrill
Forretten som bestod af rå laks vendt i sesam og puffede ris var den helt perfekte starter som virkelig gav håb om en fuldendt 3-retters menu – uhmmm.
Hovedretten var gudskelov en sous-vide stegt oksesteg med urtebagte kartofler og grillet løg, som var perfekt stegt og dyppet i den tilhørende rosmarin sauce var det en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Endnu gang må det pointeres at service er vigtig, og da min kære hustru helst tager sit kød gennemstegt – Var køkkenet imødekommende og fik vendt hendes skiver kød på stegepanden et ekstra par gange, så også hun kunne nyde maden uden at levne.
Desserten som sluttede den perfekte aften af, bestod af en hjemmelavet chokoladekage krydret med lidt passionsfrugtpure og flamberet marengs – Lækker konsistens uden at virke for tung. Men den blev alligevel skyllet ned med en cafe latte som vi havde valgte at tilkøbe (ekstra pris kr 34,- pr stk)
Godt at vi fik krydset LOFT Gastrogrill af, for det har været denne Dining Weeks bedste indslag – Kan varmt anbefales og der er stadigvæk ledige pladser lørdag og søndag. Se her om du kan få en ledig plads HER!