Den britiske bilproducent Jaguar er snart klar med deres første el-bil. (Foto: Jaguar.dk)
I-PACE Concept bliver navnet vi skal vænne os til fra slutningen af 2018. Den første model som vi kommer til at stifte bekendtskab med, bliver en firehjulstrukket 5-dørs sportsvogn med en usædvanlig kraftig motor med et moment på 700 Nm. 400 HK og 0 – 100 km/t bliver på blot 4 sekunder.
Den samlede aktionsradius er opgivet til 500 km som opnås ved hjælp af et avanceret 90 kWh lithium-ion batteri som blot behøver 2 timer før det er fuldt opladet.
Så det bliver helt klar en konkurrent til den amerikanske Tesla som indtil videre har sat sig tungt på det danske marked.
Indretningen i I-PACEN er grundet den manglende forbrændingsmotor blev behagelig rummelig med masse af benplads til bagsædepassagerne, med panoramataget som giver kabinen et luksiøst og luftigt interiør uden på nogen måde at gå på kompromis med det sporty look som altid kendetegner designet fra Jaguar – Her er der også blevet plads til en opgradering i kraft af den aerodynamiske kølerhjelm, dørgreb som flugter med dørene når de ikke anvendes.
Den fulde afsløring af I-PACE’en bliver i slutningen af 2017 og som Jaguar skriver det kommer den til at tage os ind i en ny æra. Jeg glæder mig til at se den helt tæt på.
Flere billeder af den smukke I-PACE herunder