Fængselsstraf – Hvis du tager billeder her 1


Yas Marina Circuit(GoogleMaps, bevæger de sig egentlig på kanten af loven her?)

Man tror det er løgn, men det er meget vigtigt at sætte sig ind i reglerne for fotografering i forskellige lande. Så spids endelig ørerne, hvis du blandt andet er på vej til Formel 1 afslutningen eller bare har udset dig Abu Dhabi som turistmål.

Et stort antal turister er helt sikkert på vej sydover for at besøge de Forenede Arabiske Emirater og hovedstaden Abu Dhabi den kommende weekend. Mange af dem er Formel 1-fans som skal til sæsonafslutningen på den flotte Yas Marina Circuit. Der er helt sikkert også en del danskere blandt de 50.000 tilskuere som skal ind og se danske Kevin Magnussen og de 21 andre Formel 1-kombattanter kaste sig ud i en duel om placeringerne til årets sidste løb.

Et løb som er afgjort til Mercedes teamets fordel, men bliver det Lewis Hamilton eller Niko Rosberg som står øverst på sejrsskamlen og kan kalde sig verdensmester efter søndagens løb?


Et andet spørgsmål, hvor i skal være velkommen til at komme med jeres input, er konkurrencen, hvor i kan vinde en Kevin Magnussen polo. Altså hvis i kan gætte Kevin’s slutplacering – Læs mere her!


Men hvad de mange tusinde tilskuere måske ikke er klar over og som de helt sikkert ikke tænker over er, at når man bevæger sig rundt i Abu Dhabi og Yas Marina Circuit som deres berømte motorsportsanlæg hedder har opsat skilte med ”Fotografering forbudt”.  Dette måtte to turister fra Bangladesh sande, da de blev arresteret for at tage billeder indenfor den berømte racerbane. Dette skete selvom de to turister påstod, at de ikke havde set noget skilt.

no_photography(Foto lånt af zu.libguides.com)

Af andre seværdigheder i Abu Dhabi som du helst skal lade være med fotografere og dele med vennerne derhjemme er, Præsident paladset som kostede en iransk mand en måned bag tremmerne efter han havde delt et billede på Instagram tilbage i 2010. En ældre amerikaner blev også arresteret, fordi han gerne ville have et par minder med hjem ved at fotografere ambassadeområdet i Abu Dhabi. Ydermere kan berettes om tre briter som blot dyrkede deres hobby med at flyspotte, de fik ligeledes lov til at stifte bekendtskab med det strenge fotoforbud da de også blev arresteret.

Der er ikke kun i Mellemøsten og Abu Dhabi er det er vigtigt at passe på, når man gerne vil lege den store turist og knipse løs med kamera eller mobilen. Af andre turistseværdighede, hvor man kan komme i fedtefadet, kan nævnes Taj Mahal i Indien, Vladimir Lenin Mausoleum i Moskva, Det Sixtinske Kapel i Vatikanet, Westminster Abbey i London – Og det er sågar forbudt at publicere natbilleder af Eiffeltårnet som er beskyttet af copyright.




Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

One thought on “Fængselsstraf – Hvis du tager billeder her