Regnfuld Autoropa Racing Days 2015


Ferrari LaFerrariAf Henrik Hansen, 20. september 2015

Den 5. september afholdtes Skandinaviens største bilevent, Autoropa Racing Days 2015.
Autoropa AB havde været så venlig, at invitere AmazingCars til den denne fantastiske begivenhed på Ring Knutstorp.

//

En lørdag i efterårets tegn. Her trodsede rekord mange publikummer det vådeste arrangement i Autoropa’s Racing Days historie, for at se de omkring 200-300 superbiler med stor overvægt af nyere Ferrari modeller. Men også et stort antal Maserati, Porsche og McLaren var at finde på parkeringspladsen i og omkring Knutstorp denne eftermiddag.

En stor del af de fremmødte superbiler, var også med til at køre med betalende gæster rundt på den 2 kilometer lange racerbane Ring Knutstorp. Var man meget heldig, kunne man være co-driver i en McLaren 650S med den utrolig dygtige og erfaren britisk racerkører Warren Hughes som er indehaver af et meget langt CV inden for international motorsport.

Lørdagens største tilløbsstykke var i VIP-området. Her stod nemlig ikke bare én, nej her stod hele 2 af Ferrari’s voldsomste og første model på over 1000 HK. Den smukke Ferrari FXX-K. Hvor prikken over i’et var en start-up af den hvide model med nummer 10.

I samme VIP-område møder jeg også Marketings koordinator hos Autoropa AB, Anton Knutsson, som udtaler, “I år og fremover vil McLaren gerne fokusere mere på det danske marked,  i og med at McLaren ikke er fysisk repræsenteret i Danmark, men kun har salgsafdelinger i Sverige”.


Relaterede artikler

Hundredvis af superbiler hos Autoropa i Malmø

Black LaFerrari Exhaust sounds – Autoropa Racing Days 2015


Stor begejstring vakte det også, at se hele 2 LaFerrari samt en McLaren P1 på svenske nummerplader, men andre helt nye modeller som Autoropa AB havde valgt at tage med i deres salgstelt trak også mange nysgerrige bilentusiaster ind under teltedugene. Her nævne jeg blot Ferrari med deres 488 GTB samt McLaren og deres flotte 570S model, men Bentley stod ikke tilbage og viste en smuk GT3R frem.

Herunder er lidt stemningsbilleder fra Ring Knutstorp