Af Henrik Hansen, 15. marts 2015
Så kan i godt pudse jeres Ferrarier, Porscher og andre superbiler for nu er der åbent for tilmeldinger til årets nye store danske superbil marathon.
Det danske firma Bildrømme.dk som hjælper folk til at få en sublim oplevelse i deres drømmebil, har lige søsat et projekt som de har valgt at kalde Hammon. Hammon er et sammensat ord fra startbyen Hamborg og destination Monaco ? og er en sportsvogns tur.
Turen er en gentleman tur og ikke et race som vi kender det fra Gumball 3000. Turen er programsat til at vare 6 dage med start i Hamborg den 19. august og mål ligeledes i Hamborg den 25. august. I de mellemliggende dage er der fastlagt en rute, hvor deltagerne får gode oplevelser med hjem.
Inden starten fra Hamborg vil man kunne holde sig opdateret på hjemmesiden Hammon.dk. – ?Der kommer en deltagerliste på bilerne, men navne på førerne vil formentlig ikke blive offentliggjort? oplyser Morten H. Andersen fra Bildrømme.dk og fortsætter ? Deltagerantallet er meget svært at sige, men jeg kan dog oplyse at det bliver en oplevelsestur, hvor vi skal have tid til at udforske nogle af de interessante områder vi kommer forbi?.
//
Første etape går til Stuttgart, og hvad er så mere nærliggende at besøge end det berømte Porsche Museum. Anden etape er et 2 dages stop i fantastiske Monaco, her bliver der rig mulighed for at udforske alt det smukke ved den franske riviera ? samt cruise forbi det kendte casino. På tredje etape skal deltagerne en tur til Innsbruck i Østrig. Men inden de ankommer til den 800 år gamle by, skal deltagerne opleve, at køre på en af verdens bedste vejstrækninger på det italienske bjerg Passo del Stelvio. Bjergpasset som blev kendt af bilentusiaster via bilprogrammet Top Gear, er det næsthøjeste asfalterede bjerg i Alperne med sine 2.757 meter. Det har ikke mindre end 75 hårnålesving heraf 48 af dem på den nordlige side. Så det er tungen lige i munden og begge hænder på rattet, for der venter dem lidt af en udfordring på denne etape. På turens sidste etape ender deltagerne atter i den tyske havneby Hamborg.
Turen koster for de hurtige og indtil 1. april kun kr. 8.500,-. Derefter stiger deltagergebyret gradvist i takt med hotelpriserne. I prisen er inkluderet, deltagergebyr, som er gældende for en bil og 2 personer, samt 6 overnatninger med morgenmad.