Dubai politi har afsløret, at de er i fuld gang med at opgradere deres superbil-vognpark, som handler om at få dem større og hurtigere.
En Bugatti skal tilføjes til Dubai politistyrkens sportsvogne af patruljebiler. Emiraternes politi er allerede misundt af bilentusiaster verden rundt, som allerede kan prale med at have Lamborghini Aventador, Ferrari FF, Mercedes SLS AMG, Bentley Continental JT, og Aston Martin One-77 i deres garage – en samling som menes, at have en værdi af omkring 23 millioner kroner. (Af Henrik Hansen, 7. maj 2013 (kilde: 7daysinAbuDhabi.com)
Se flere billeder af politibilerne fra Dubai her!
En embedsmand fra Dubai politiet vil ikke sige, hvilken model af Bugattierne de var ude efter, men Veyron er vel et godt bud, da det er en af verdens hurtigste gadebiler, hvis hastighed er langt over 400 km/t.
Bugatti vil være en af to nye biler som kommer på gaderne i Emirat staten meget snart. I Dubai er alle politiets biler udstillet indtil på torsdag og vicedirektøren i Dubai politi sagde, at disse flotte køretøjer vil kunne hjælpe Dubai med at sikre sig, at blive vært for Expo 2020, ved at vise deres evner til at markedsføre blandt andet politiet.
Vicepolitimesteren udtaler endvidere, at superbilerne vil patruljere i turistområderne for at vise, hvor “classy” Dubai er.