Af Henrik Hansen, 3. februar 2013
De fleste som kører bil dagligt, kan vel ikke være i tvivl om, at et hurtigt kig på speedometeret og fartkontrollerne langs vejene eller din GPS, afslører en reel difference mellem hastighederne. Men dette er dér en forklaring på.
En af forklaringerne kan være dækkene. Normalt måles hastigheden via en elektronisk føler i gearkassen, denne føler videregiver informationer om antallet af rotationer fra udgangsakslen i gearkassen til speedometeret. Denne rotation afhænger endvidere af dækkenes rulleomkreds, som mange gange kan variere på grund af nedslidte dæk eller lavprofil dæk. Derfor kan dette være en af årsagerne til en fejlvisning på speedometeret.
En anden forklaringer er, at bilproducenterne bevidst sørger for, at din bil viser for høj hastighed. Et EU-direktiv siger nemlig, at den viste hastighed ikke må være lavere end den virkelige hastighed. Så derfor vil de fleste speedometre vise omkring 10-15 procent mere en den reelle hastighed. Dette er måske også en måde at undgå en senere kæmpe retssag, hvor en bilfabrikant blive kendt skyldig i at betale bøderne fra samtlige fartforseelser fra deres bilister.
Men hører du til dem som går op i, hvor hurtigt du egentlig kører, så anskaf dig hellere en GPS, da den er langt mere præcis end dit speedometer. Ønsker man at vide, hvor nøjagtigt ens speedometer er, kan man på mange værksteder få målt det, ved at anbringe bilen på et såkaldt rullefelt. Det koster fra ca. kr. 300,-. Der er også den nørdede metode, find en strækning evt. en motorvej, hvor du kan holde en jævn fart, og derefter måle, hvor lang tid det tog af køre en kilometer. Kører du med en hastighed af 90 km/t, bør det tage 40 sekunder at køre en kilometer, hvis speedometeret viser korrekt.