Top 10 - Bedste Super GT's 2019 #1

SONY overrasker med ny elbil

Sig navnet SONY og det første du tænker på er vist ikke en bil – Jeg gætter på, at de første elektroniske devices som dukker frem på nethinden hos dig, må være Playstation, mobiltelefoner, kameraer og fladskærme. (Fotos: Future)

Og det var også blandt alle disse elektroniske apparaturer på CES elektronikmessen i Las Vegas at man pludselig og uden et varsel stod ansigt til ansigt med en elbil (godt nok i konceptform) fra det japanske elektronikfirma.

Navnet som vi skal til at vænne os til er SONY Vision-S. Ved første øjekast ligner det en bil som vi har set før. Så ingen revolution i det visuelle, men et kig indenfor i kabinen afsløre et interiør bestående af trykfølsomme skærme i hele bilens bredde inklusive digitale sidespejle.

Se den officielle SONY-video med Vision-S 


Bilen som indtil videre kun er en konceptbil har fået to elmotorer på 270 hk hver – Disse skulle gøre det muligt at få en topfart på 240 km/t og en accelleration fra 0 – 100 km/t på 4,8 sekunder. Et vigtig svar som vi mangler at få oplyst er, hvor langt bilen kan køre på en opladning.

Så jeg vil vente i spænding på, om man mener det seriøst, når SONY vælger at gå så langt som til at udvikle en konceptbil.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 10 - Bedste Super GT's 2019 #1