Så kom den længe vente nyhed fra Nissan. De har nemlig lige afsløret deres jubilæumsmodel GT-R50 som skal hylde Nissans ikoniske GT-R i anledningen af dens 50 års fødselsdag som fandt sted tilbage i 2018
Nissan GT-R50’eren har tyet til hjælp fra en lidt uventet kant Italdesign og vil få sin debut ved næste års biludstilling i Genève i marts måned.
Under motorhjelmen har GT-R50 fået samme motor som ses i GT-R Nismo’en. Dog kunne Nissan ikke dy sig for at skrue yderligere op for kræfterne i den håndbygget V6’er med en 3,8 liters Twin-turbo motor, så den nu i stedet yder 710 heste og er oppe på et drejningsmoment på hele 780Nm.
Jubilæumsmodellen er blevet udstyret med en forstærket dobbeltkoblingsgearkasse (det må være det et af de længste ord, jeg nogensinde har skrevet) Bilstein DampTronic adaptive støddæmpere, og Brembo-bremser med rødmalet kalibre.
Produktionen af GT-R50 er begrænset til kun 50 biler som bliver udbudt til priser fra 1,6 millioner dollars (hvilket svare til næsten 11 millioner danske kroner godt vel uden afgift). Nissan fortæller, at interessen for GT-R50’eren har været rigtig stor og der nu kun er ganske få reservationer tilgængelig. Hvis du er én af de 50 heldige som har bestilt et eksemplar, så kan du se frem til af få den leveret fra ultimo 2020.