Vores første cabriolet – The AmazingCar


Mini_1For nogle måneder siden, tog hustruen og jeg den store beslutning om at vi skulle lease endnu en bil – altså når aftalen med den gamle ville udløbe her den 1. oktober i år. Vi har de sidste 3 år haft en lille Opel Adam, som har tjent os godt på både ferie og i det daglige.

Den store beslutning, som vi så valgte af tage denne gang, drejer sig ikke så meget om, at vi skulle lease endnu engang – Men mere om hvilken bilmodel det skulle ende med at blive. Vi har i mange år drømt om at “eje” en cabriolet, så da vi satte processen i gang med at finde afløseren for ”Adam”, måtte vi se på muligheden, ikke for at købe, men igen kun for leasing af en cabriolet.

Mini_2Vores beslutning var forbi foldetags-bilerne (som Fiat 500 og Opel Adam igen), men vi ville egentlig gerne et skridt over mikrobilerne. Desværre er der ikke mange bilfabrikanter i mellemklassen, som fremstiller cabriolet i øjeblikket; desværre. Så af omveje havnede vi hos Jan Nygaard i Lyngby og kiggede på en Mini Cooper som vi forelskede os i med det samme. Når jeg siger “Vi”, var det nok hustruen, som i første omgang udpegede den flotte peberhvide Mini med det sort tag. Men efter at ha’ haft den med på et prøvetur, måtte jeg altså også overgive mig. Det er en flot lille sag, som jeg mener, lige kommer over mikrobil-status 😉

Mini_3Nu er ventetiden over – I går blev drømmen altså til virkelighed. Vores allerførste cabriolet “The AmazingCar” er nu placeret på matriklen. Vær sikker på, at vi allerede glæder os til næste sommer, hvor taget vil være nede så tit som den danske sommer tillader det 🙂

Nu skal den lige køres til henover efteråret, så skal jeg nok komme med en anmeldelse af den nye Mini. 🙂

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *