Af Henrik Hansen, 1. marts 2015
Ved næste uges Geneve Motor Show får Audi R8?s anden generation debut. Fabrikken med hovedsæde i Ingolstadt har netop bekræftet, at deres nye 2-sæders topmodel med tilnavnet Plus vil blive solgt med en 5,2 liters V10 motor med 602 HK som vi også kender fra Lamborghini Huracánen.
//
Via det nyudviklede quattro firehjulstræk system, hjælper den til, at den kraftfulde motor nu kan accelerer fra 0 -100 km/t på kun 3,2 sekunder og tophastigheden er opgivet til 330 km/t.
Den smukke R8 som siden 2006 har forført mange mænd, inkluderet undertegnet med dens flotte og elegante ydre samt den rå motorkraft, kopieret fra Audi?s Le Mans succes der begyndte i slutningen af 90?erne. Her vandt Audi?s R8?er Le Mans 5 gange, heraf 4 gange med Tom Kristensen bag rattet i årene 2000, 2001, 2002 og 2004.
Med den nu nye opgraderede model skal mange af Ferrari-ejerne, nu vænne sig til at se den karakteristiske bagende gennem forruden i stedet for den smukke forende i bakspejlet, når der køres ræs. Men, mon ikke at vi i de første par år, kun kommer til at se den nye R8?er i en begrænset mængde her i Danmark. For med en startpris på omkring 4 millioner kroner med danske plader, så er det ikke den som hr og fru Danmark kommer til at vælge hos bilforhandleren.
I overensstemmelse med udviklingen hos den tyske bilproducent, kan man på den nye R8?er stifte bekendtskab med den nye teknologi inden for laserlys, en teknologi som også stammer fra Le Mans 2014, hvor man anvendte det på Audi R18 e-tron raceren som et forsøg. Laserlyset har den egenskab af, at have en rækkevidde på op til 600 meter. Hvilket måske er mest relevant i Audi?s hjemland, altså på autobahn, hvor man har fri hastighed. En anden lille god finesse ved laserlyset er, at det først tændes ved 60 km/t og blænder selv ned, når der kommer modkørende trafikanter
Selve bilen som sådan, har ikke ændret nævneværdigt på målene, men 9 mm lavere og 39 mm bredere er det dog blevet til. En vægtreduktion på 50 kg, sammenlignet med den gamle model. Plusmodellen bliver selvfølgelig udstyret kulfiber-bremser. Karosseriet er primært bygget i aluminium, og så er der brugt et forstærket kulfiber materiale, som sammen har gjort at karrossen er blevet væsentlig stærkere.