Hennessey Venom GT verdens hurtigste bil


Af Henrik Hansen, 26. februar 2014 (foto: Venomgt.com)

Den 14. februar i år satte Hennessey Venom GT ny verdensrekord for serieproducerede biler med en hastighed på 270,49 mph (435,21 km/t) og overgik sin store konkurrent Bugatti Veyron Super Sport?s tidligere rekord fra 2010 som lød på 269,86 (434,20 km/t).

Rekordforsøget skete på NASA’s lidt over 5 kilometer lange landingsbane ved Kennedy Space Center i Florida, hvilket satte en lille begrænsning for rekordforsøget, da den fantastiske 1.244 hestekræfters Venom GT skulle bruge omkring 1 kilometer til at få bilen ned på en hastighed omkring 100 km/t.

Manden bag rattet Brian Smith, udtaler bagefter til Top Gear, at Venom GT?en stadigvæk havde mere at give af inden den blev bragt til standsning. Han udtaler endvidere, hvis den kørte på en 8-mile test bane kunne den køre endnu hurtigere. og henviser sikkert til, at hvis den havde samme muligheder som Bugatti Veyron, der satte sin rekord på Volkswagen’s ?Ehra-Lessian? test bane.

Desværre for folkene bag Hennessey Venom GT og grundlæggeren John Hennessey anerkendes rekorden ikke af Guinness, dels fordi de mener at Venom GT ikke er fremstillet i nok eksemplarer for at være serieproduceret. Der er kun fremstillet 29 Venom GT og heraf er de 11 solgt, Guinness kræver at man har bygget mindst 30 eksemplarer og fordi rekordforsøget ikke bliver udført i to retninger som Guinness foreskriver, dette for at måle gennemsnittet af de 2 kørsler. Desværre for Venom tillod NASA kun dette ene rekordforsøg og forud for dette havde John Hennessey brugt 2 års forhandlinger til bare at få muligheden for at komme ind i det lukket land NASA.

Lidt fakta om Hennessey Venom GT:
De 1.244 HK kommer i stand, ved hjælp af en 7,0 liters twin-turbo V8 motor. Bilen vejer kun 1.244 kg altså 1 HK pr kg. Topfart er opgivet til, ja gæt selv. Den har stadigvæk Guinness verdensrekorden for hurtigste bil fra 0-300 km/t, som klares på søle 13,63 sekunder. Rekorden for 0 -200 mph (322 km/t) har den også, dog kun uofficielt, med 14,51 sekunder som er 2/100 af et sekund hurtigere end Koenigsegg Agera R?s tid. Af andre relevante specifikationer kan nævnes, at 0 – 60 mph (96,54 km/t) klares på 2,7 sekunder og 0 – 100 mph (160,9 km/t) klares på blot 5,6 sekunder.

Prisen for denne brandvarme superbil ligger på omkring 1.000.000 USD, men du kan også få den lidt mindre model som “kun” har 750 HK for den nette pris af 600.000 USD. Men som sagt, du skal være hurtig, der er kun planer om at bygge 29 eksemplarer af denne model og de 11 stk. er afsat.

Se flere billeder af den smukke bil herunder

Forsanger Steven Tyler fra bandet Aerosmith var en af de første som fik overrakt nøglerne til denne sorte Hennessy Venom GT Spyder.