Se de nye insider billeder af den nye Tesla Model S Performance


Af Henrik Hansen, den 18. marts 2013

Så er den amerikanske elbil Tesla Model S endelig landet i Danmark. Se de spændende billeder af deres salgsmodel som står parkeret foran showroomet i Bredgade i indre København.

Går man en tur ned af Bredgade i indre København, ser det trænede bilspotter-øje straks, en fremmed bil parkeret foran Tesla?s showroom. Og her står den så, den første og eneste indregistret Model S Performance i Danmark. I forhold til Tesla Roadsteren som er en 2-sæders bil, så er model S, Teslaens svar på en familiebil, med rigeligt plads til en familie på 7 personer, da der også kan installeres 2 ekstra børnesæder bageste i bilen.

Prisen er efter min mening en anelse for høj i forhold til, hvilke andre bilmærker man kan få for samme beløb. Model S starter nemlig ved kr. 563.000,- for den billigste og fortsætter til langt over kr. 800.000,- for den dyreste Performance S model. Den viste Tesla Model S Performance som står i Bredgade koster kr. 870.000,-. Hvilket vil sige, at den ligger i en prisklasse, af biler til 2,5 millioner kroner, da der ikke betales afgifter af elbilerne. Derfor, er det vel kun på direktionsgangene, at man har mulighed for at køre elbilen fra Tesla endnu. Til sammenligning koster en Audi A6 fra kr. 578.000,-.

I betragtning af prisen, må man sige, at Teslaens formåen til at accelerer er ekstrem gode, Den mindste model, kan klare 0 – 100 km/t på 5,9 sekunder, mens den største kun behøver 4,6 sekunder. Tophastighederne er efter danske forhold også gode, 190 km/t for den mindste model og 210 km/t for den største model. Alt efter modelstørrelsen, kan den køre mellem 375 km og 500 km på en opladning.

Tesla i Danmark har desværre ikke biler nok til at vise deres nye Model S frem på Biler i Bella 2013, så skal Du opleve den på tæt hold, må du tage til udstillingslokalerne i Bredgade 35 ikke langt fra Kgs. Nytorv i København. Med nøglerne i lommen, åbnes bildørene automatisk når du er mindre end 10 meter fra bilen. Håndtagene skydes ud og det indbygget lys viser vejen ind til førerkabinen. Er du vant til at rejse heavy og ikke light, så bør den være et større potentiale for dig, da den både har bagagerum bag og foran, samlet 1.000 liter bagageplads kan udnyttes.

Flere informationer om Tesla her

Tesla model S er allerede forudbestilt af 100 danskere. De har hver lagt et minimums depositum på kr. 30.000,-. Dog skal de væbne sig med tålmodighed, deres Tesla får de først at se i begyndelsen af 2014, da leveringstiden pt. af S-modellen, er mellem 9 ? 12 måneder.

Se flere billeder her!