Nyeste Lamborghini til 11 millioner kroner


Af Henrik Hansen, 31. januar 2013

Kun 20 stk. bliver der fremstillet af den nye Lamborghini Sesto Elemento. Prisen er et kapitel for sig selv. Men det afskrækker sikkert ikke de købere, som vil have dette smukke eksemplar i sin bilsamling.

Lamborghini-fans har siden præsentationen i Paris 2010 af deres konceptbil Lamborghini Sesto Elemento, håbet på at dette skulle være forløberen til næste Lamborghini Gallardo. Men de mange håbefulde fan, kan skyde en hvid pil efter dette. Den kommer ikke i produktion som gadebil, men bliver i stedet fremstillet i en begrænset antal på kun 20 stk. Den første af disse er netop kørt af samlebåndet fra Lamborghinifabrikken i Santa?Agata som er en lille provinsby ved Bologna. De 20 stk. er allerede forudbestilt. Prisen er heller ikke for sarte sjæle, de koster hver 11 millioner kroner plus afgift

Den lille 2 sæders coupe er fremstillet primært af Carbon (kulfiber), hvilket også antydes i navnet Sesto Elemento , som betyder det 6. grundstof.  Lamborghini Sesto Elemento kommer til at have den samme motor som Gallardo 570-4 Superleggera, altså en 5,2 liters V10 med 570 HK, men da det er lykkedes at reducere vægten til 999 kg, altså næsten 500 kg under hvad Gallardo?en vejede, vil det også sige at accelerationen er helt fænomenal, kun 2,5 sekunder skal den kun bruge for at kommer fra 0 ? 100 km/t, mod Gallardo?ens 3,4 sekunder.

Se flere billeder herunder!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *