London Calling


Af Henrik Hansen, 23. marts 2014

For 2 uger siden havde jeg fornøjelsen af, at besøge London eller for mit vedkommende, Nordeuropas svar på Monaco. Turen havde egentlig et andet formål ? Jeg skulle se Danmark spille fodboldlandskamp mod England på Wembley Stadium, resuméet af den kamp vil jeg spare jer for.

Vi ankom til London omkring klokken 10 onsdag formiddag og havde små 7-8 timer til at spotte en masse engelske superbiler før den sorte asfalt skulle afløses af det grønne græstæppe.

Denne tur til London, var første gang, at formålet ikke var at shoppe vildt ind sammen med hustruen. Men i stedet skulle Londons gader, garager og hoteller finkæmmes for luksusbiler i et areal, som ville kunne nås til fods inden for tidsrammen før fodboldkampen.

I samarbejde med folkene bag ?Exotics i Denmark? der kender Londons gader en del bedre, fik jeg nogle tip til, hvor jeg skulle koncentrere min søgen efter det eventuelle ?guld?. På min forholdsvise korte arbejdsdag i London, besluttede jeg mig denne gang for at blive i området omkring Westminister og Kensington.

Men jeg har også lært, at i London kan det godt betale sig at gå i den modsat retning af det man planlagde, for i selv den mest kedelige side- eller parallelgader, er chancen for at finde sølv-, guld- eller diamantspottene lige store.

I disse 7-8 timers spotjagt, nåede jeg kun en brøkdel rundt i London. Så det er allerede aftalt med familien, at det ikke er sidste gang, at jeg tager til London for at spotte biler, så – “Don?t worry ? I?ll be back!

Herunder er lidt fra endagsturen til London – Klik på billedet, for at se flere fotos af samme superbil.