Batmobilen solgt på auktion for 23 millioner kroner


Af Henrik Hansen, den 21. januar 2013

I 1966 fik George Barris til opgave at bygge Bruce Wayne?s Batmobil, han fik 15 dage og havde 15.000 dollar som budget.

19. januar 2013 altså 46 år efter at ejeren George Barris byggede Batmans legendariske køretøj, blev den solgt for 4,2 millioner dollars på en auktion i Arizona (omregnet, er det lidt over 23 millioner kroner) til den 56-årige virksomhedsejer Rick Champagne fra Arizona ? ?Jeg kunne godt lide Batman som dreng, så det var lidt af en drøm som gik i opfyldelse?, udtaler den nye ejer med det glamourøse efternavn Rick Champagne, og udtaler yderligere at den kommer til  at pryde hans dagligstue.

Selve Batmobilen er faktisk en Ford, nemlig en ombygget Lincoln Futura fra 1955 som George Barris købte for 1 dollar. Den havde de flylignende og velkendte plexiglas ruder, der kendetegnede Batmobilen og blev et ægte ikon for de efterfølgende generationer af batmobiler i Hollywood.

Bilen har en V-8 motor og kan udføre en hurtig 180-graders vending ? et ?bat-turn? ved hjælp af to faldskærme monteret bag på bilen. Den har desuden flagermus-logoet, en bat-“mobil” og en røgkanon.

Har bygget biler om til Elvis

Ud over superheltebilen har bildesigneren George Barris fra Chicago ombygget biler for kendisser som John Wayne, Bing Crosby, Elvis Presley og Elton John.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *