Helt tæt på verdens hurtigste gadebil Bugatti Veyron 16.4


Af Henrik Hansen, tirsdag den 30. oktober 2012

Da jeg første gang så denne smukke sportsvogn i et udstillingsvindue i Berlin tilbage i 2007, kunne jeg godt se at der var noget specielt over denne Bugatti. Den gang vidste jeg bare ikke bedre og anede intet om at dette eksemplar af en sportsvogn faktisk var i en liga for sig selv. Det var faktisk først et par år senere, at jeg tilfældigt læste i et mandeblad, at verdens hurtigste gadebil var en Bugatti Veyron og billederne i magasinet var selvsamme, som jeg havde fotograferet. Her tror jeg så egentlig, at min interesse for at fotografere superbiler startede. En interesse som godt kan have svære vilkår i Danmark på grund af priserne på disse biler, som næsten er astronomiske i forhold til øvrige lande vi sammenligner os med. Så derfor er familiens årlige udenlandsrejser ofte en mulighed for at udvide samlingen af eksemplarer til denne nystartet hjemmeside.

Men tilbage til denne smukke efterårsdag, søndag den 16. september, tog jeg til Sjællandsringen lidt uden for Roskilde. For blandt andet at opleve verdens hurtigste gadebil helt tæt på. Så tæt på, at man kunne have prøvet en tur til den nette sum af kr. 5.000,-.

Dette arrangement var kommet i stand med hjælp fra FDM, Sportscar Event og Jyske Bank samt en del andre sponsorer som et velgørenhedsarrangement, hvor overskuddet gik til Børnecancerfonden. Størstedelen af indtægterne kom fra turene i de udlånte biler som både private og bilforhandlere havde stillet til rådighed denne eftermiddag. Her var mulighed for at komme ud at prøve grænser med bilernes kræfter. Og der var lidt for enhver pengepung ? Turene som bød på 2 omgange rundt på den 1,1 kilometer lange bane, startede fra kr. 200,- for en tur i en Nissan 350Z og som nævnt op til kr. 5.000,- for en Bugatti Veyron-tur, men der var masser af valgmuligheder lige fra Chevrolet, Aston Martin, Porsche, Ferrari, Lamborghini og mange mange flere.

Se bilerne som deltog!

Men bortset for at dette blev dagen, hvor jeg skulle have min Ferrari-dåb (læs tidligere artikel). Så blev det også dagen, hvor jeg kom helt tæt på verdens hurtigste gadebil. En bil som kom til verden i samarbejde med Volkswagen tilbage i 2004 og nu er kendt af alle bilelskere verden rundt på grund af dens præstationer. En bil som har 1001 hestekræfter. En bil som har sat den ene hastighedsrekord efter den anden. Seneste rekord lød på 431 km/t sat af en Bugatti Veyron Supersport med lige omkring 1200 HK på en lukket testbane. En bil som har en 8 liters turbomotor med 16 cylindre. En bil som flytter sig fra 0 ? 100 km/t på 2,5 sekunder og videre til 200 km/t på 7,3 sekunder og den når 300 km/t på 16,7 sekunder. Hvor vildt er det ikke. Den kan, hvis vejen er lang nok komme et godt stykke over 400 km/t helt præcis 407,5 km/t er den opgivet til at have som tophastighed. Hvis man vælger at køre max hastighed, så tager en tur kun 12 minutter, derefter er tanken nemlig tom.

Prisen er desværre for danskere som har lyst til af få en DK-nummerplade på, kun for Eurolotto-vindere og meget meget velhavende folk, den koster nemlig den nette sum af kr. 25.000.000,-

Se flere billeder her!