Sylt, Nordens Monaco

Ingen fartbegrænsning på Autobahn ifølge den tyske regering

Forhåbentlig kan vi så, altså os som godt kan lide den frie hastighed på den tyske Autobahn ånde lettet op. Det har været talt en del i medierne om at Tyskland gerne vil have regler eller fartgrænser for hastigheden på de 70 procent af det tyske motorvejsnet som endnu har fri hastighed. (Kilde: thelocal.de)

Men i mandags udtalte en talsmand fra den tyske regering, Steffen Sibert, at Tyskland ikke planlægger en generel hastighedsgrænse på de tyske motorveje.

Han tilføjede, at der allerede er hastighedsbestemmelser over hele det tyske vejnet, som er tilpasset den respektive trafik- og miljømæssige situation.
Omkring 30 procent af den tyske Autobahn eller motorveje har i øjeblikket en hastighedsgrænse, ifølge det tyske analyseinstitut Statista.
“Der er også endnu mere intelligente muligheder for at styre hastigheden end en generel hastighedsgrænse,” tilføjede Seibert.
Han uddybede ikke, men sagde snarere, at regeringen nu afventer “én ekspertgruppe” som skal præsentere deres resultater inden udgangen af marts om, hvordan man kan reducere CO2 udledninger ved transport – Hvorefter de skal arbejde på foranstaltninger baseret på deres anbefalinger.
Senest foreslog arbejdsgruppen, ” National Platform on the Future of Mobility”, en generel hastighedsgrænse på 130 km/t på de tyske motorveje, hvilket udløste en temmelig ophedet debat.

Som svar herpå, talte transportminister Andreas Scheuer (CSU) kraftigt mod en hastighedsbegrænsning, der kaldte det “Mod al sund fornuft”.
Scheuer påpegede overfor avisen ”Bild am Sonntag” at de tyske bilister “har nogen er de sikreste motorveje i verden” og tilføjer, at systemet med de anbefalede hastighedsgrænser, også har vist sig at være yderst effektiv.

I en undersøgelse udført af den tyske TV-kanal ARD, viste det sig at halvdelen af de adspurgte tyskere (51 procent) er for at man indføre en hastighedsgrænse på 130 km/t på de tyske motorveje, mens hele 47 procent af borgerne er imod en hastighedsgrænse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sylt, Nordens Monaco