Zenvo til genmæle over for Top Gear kritik


Af Henrik Hansen, 3. marts 2014

Efter mildest talt en nedsabling og latterliggørelse i det populære bilprogram Top Gear, har Zenvo været ude med en forklaring eller rettere et dementi, som skal forsøge at glatte ud på kritikken fra de 3 værter i Top Gear, der nærmeste har gudestatus indenfor bilbranchen.

Selv mener folkene bag Zenvo ST1, at bilen har opnået ganske gode resultater under testene.

Til jer som har set klippet fra Top Gear, ved i jo, at det første besøg kostede en ødelagt kobling som var resultatet af 1 times ekstrem drifting med den 1.100 hestekræfters powerbil på Top Gear?s testbane. Ved andet besøg og efter 1 times intensiv test med høje hastigheder og brug af 50 liters brændstof, resulterede det desværre i, at en defekt intercooler brød i brand. Fejlen er sporet tilbage til en defekt køler, der er leveret af en anerkendt leverandør til bilindustrien. Hændelse har gjort, at Zenvo Automotive gennemfører grundige test af alle kølere inden montering i bilerne.


Relaterede artikler


Under optagelserne til Top Gear blev 2 uofficielle test udført. – Den første, var selvom Top Gear testbanes begrænsede længde, en målt tophastighed på 304 km/t, dette er den højeste hastighed målt i Top Gear i nyere tid. Den anden test, var en måling af 0 ? 100 km/t i tiden 2,69 sekunder og ydermere på fugtig asfalt. Disse 2 testresultater blev desværre aldrig nævnt i showet

(Billedet her er fra 2. forsøg, hvor en defekt intercooler brød i brand)

I stedet viste Top Gear ?The Stig? kører en test på en særdeles kølig og ekstrem regnfuld dag, en dag hvor man ikke normalt ville anbefale at køre i store dele af England. Vejrforholdene og mængden af vand på banen reducerede trækkræften på bilens 345/30 ZR20 bagdæk som resulterede i en omgangstid, der ikke afspejler det sande potentiale af bilen under tørre forhold.

Af andre fejlagtige emner som blev bragt i showet var også at Top Gear angav prisen på en Zenvo ST1 til at være £800.000. Den korrekte pris er £660.000.

Nu håber folkene bag Zenvo Automotive, at Top Gear giver Zenvo?en en second chance, for vise hvad den realistiske omgangstid er, selvfølgelig på tør bane.