Zenvo Automotive nu med kvindelig russisk direktør


Af Henrik Hansen, 21. april 2013

Danskproduceret Zenvo der til dagligt fremstilles i den lille by Præstø har haft svære kår. Efter nogle hårde år, hvor det indtil nu kun er blevet til 3 eksemplarer af den eksklusive superbil, lysner det i horisonten.

Da en af grundlæggerne Jesper Jensen trak sig som investor så det sort ud for den tilbageblevne Troels Vollertsen i det sydsjællandske bilfirma. Men ved en tilfældighed, kom en russisk bilentusiast med en stor pengepung ham og resten af teamet til undsætning. Nu sidder der en russisk direktør bag skrivebordet hos Zenvo, hendes navn er Angela Kashina, men på trods af hendes russiske navn taler hun flydende dansk. Hun har nu sørget for en vis ro omkring firmaet og den videre produktion.  Der er allerede store planer om at komme videre med en ny model, og der folkene bag håber på at kunne producere 20 – 30 stk. om året. Den skulle dog blive mindre og billigere end sin forgænger.  Nok ikke en stor bedrift, da Zenvo ST1 koster omkring 16 millioner danske kroner.

Se flere billeder her!